Pakker - Pakketakster

Pakker

1851

Efter postloven af 1851 bestod pakkeportoen af 3 dele. 1) En grundtakst på 6 sk. 2) En vægttakst, der tog hensyn til befordringsafstanden ad de korteste almindelige postveje (for pakker indtil 1 pund (500 g.) 2 sk. for 16 mil, 6 sk. derudover. For større pakker end 1 pund ½ sk. pr. pund for hver 4 miles afstand – dog mindst portoen for en pakke på 1 pd. 3) En værditakst på 1 rdl. pr. pund. Se miletabel bag i kataloget side 222.

Småpakker på indtil 8 lods vægt (125 g) uden værdi var dog undtaget for værditaksten. Ligeledes Dokumentpakker for hvilke der gjaldt særlige regler.

Frimærker måtte fra starten kun anvendes til frankering af de forsendelser, der henregnedes til ”Brevposten”. Med Brevposten kunne sendes pakker indtil 32 lod (500 g.), men her gjaldt så taksten som for breve. – Større pakker kunne forlanges sendt med Brev- og Personposter mod ½ gang højere vægtporto for pakker over 1 pund. Normalt blev de sendt med Pakkeposten. I begge tilfælde skulle portoen frigøres kontant og evt. påklæbede frimærker blev ladt ude af betragtning for sådanne større pakker. Dette ophørte 30.9.1865.

 

Postloven 1865

Med loven af 1865 bortfaldt afstandsberegningen for pakker under 4 pund, og værdiportoen for almindelige pakker bortfaldt. Der indførtes vægtgrænser indtil 1 pund, 2 pund og 4 pund hhv. 8 sk, 12 sk og 16 sk. For større pakker var grundtaksten 16 sk med et tillæg på ½ sk pr. pund for indtil 5 mil, over 5-10 mil 1 sk, over 10 mil 1 sk mere for hver 10 mil.

 

 

Afstandstabeller

Indtil 1.4.1871, hvor pakkeportoen blev udregnet efter afstanden var det nødvendigt med Miletabeller. I Posthistorisk Håndbog bind 1, findes en miletabel fra 1852 og på DPHS.dk findes en tabel fra 1851. Ved jernbanernes oprettelse, blev posten flyttet fra landevejen til jernbane, og to jernbanemil var lig med en postmil. Tilsvarende gjaldt for pakker, der kunne befordres med skib. 2 mil søvej var 1 postmil.

 

Værdipakker

Den angivne værdiporto for pakker var den samme som for værdibreve.

 

Lokale pakkeforsendelser

Omdeling af lokale pakker fandt sted ved private bude eller ved venlighed fra Postmesterens side. For denne tjeneste kunne han selv fastsætte taksten. Der er eksempler på, at der er beregnet halv pakketakst + gebyr for anmeldelse (3 sk.).

Ved cirkulære af 28. september 1870 åbnedes mulighed for, at posthusene kunne modtage lokale pakkepostsager.

 

Takst til Brevsamlingssteder

1. april 1859 indførtes en ”distrikt”takst for pakker fra og til brevsamlingssteder på ½ sk. pr. pund, der blev lagt oven i den almindelige pakketakst – dog mindst 2 sk. Denne særtakst blev ophævet 1. april 1871.

Postmil, Jernbanemil og Sø-Veilængde

Indtil 1.4.1871 blev pakketaksterne for pakker over 4 pund udregnet efter afstanden. Den 27. juni 1847 åbnede Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde. Der indsattes postvogn fra 1. oktober 1847.

27. april 1856 åbnede jernbanestrækningen fra Roskilde til Korsør, hvilket fik stor indflydelse på posten til udlandet, da den ikke mere skulle udgå fra København, men i stedet førtes med toget til Korsør. Skibsruten Korsør-Kiel var også kortere end fra København til Kiel.

Postvæsenet regnede at 2 jernbanemil eller 2 sømil svarede takstmæssigt til 1 postmil, hvorfor pakkeportoen blev reduceret.

 

 

 

Adressebrevet for oven er for en pakke fra 25.12.1870 på 12 pund 70 qvint sendt fra København til Varde. Ifølge en miletabel er afstanden 43 mil. Det ville før jenbanens tid koste 5½ Skilling pr. pund (5,5×13) = 71½ Sk. forhøjet til 72 Sk.

I 1865 var der anlagt jernbane fra København til Korsør og over Fyn (1866), hvilket ændrede den beregnede afstand. Fra København til Fredericia ca. 14 mil. Fra Fredericia til Varde var 15¾ mil. Afstanden er under 30 mil og taksten bliver 3 Skilling pr. pund, 3×13 Skilling = 39 Skilling skrevet med rødkridt.

Takster 1.10.1865 – 31.3.1871

Pakketaksten bestod af en vægttarif. Vejede pakken over 4 pund var minimumstaksten 16 sk. Der var en afstandstakst, som blev udløst, hvis portoen udgjorde mere end 16 sk. Dertil kom en evt. værditarif.
Max vægten var 200 pund. Brøkskilling forhøjes til 1 skilling.
Pakkerne kunne nu frigøres med frimærker.

Takster 1.4.1871 – 31.12.1874 (landsporto)

Pakketaksten bestod af 6 sk med tillæg 2 sk for hvert pund. Var der angivet værdi, betaltes 4 sk. for hver 100 Rdl (”assurancepræmie”) = samme takst som for pengebreve. Tillægsportoen for videresendelse eller tilbagesendelse fastsattes til ½ sk pr. pund, dog mindst 4 sk. Tillægsportoen for pakker til og fra brevsamlingssteder samt for pakker under istransport ophørte. Max vægt 100 pund.

Takster 1.10.1870 – 31.3.1871 (lokalporto)

Lokale pakker indtil 4 pund. Pakker over 4 pund kunne modtages, men posthuset var ikke forpligtet til det.
Ved angiven værdi samme takst som for pengebreve, 4 sk pr. 100 Rdl

Indtil 1 pund  4 sk
over 1 pund   8 sk

Takster 1.1.1875 – 31.3.1875 (landsporto)

1.1.1875 indførtes kroner og ører. Reduktionen fra Rigsmønt til Kronemønt foregik, ved at man talte den samlede porto i skilling, inden man omregnede til kronemønt. 48 skilling = 1 krone. 12 skilling = 25 øre.

Blandingsfrankatur Skilling/Øre var tilladt indtil 15. januar 1891.

Takster 1.4.1871 – 31.12.1874 (lokalporto)

4 sk for hver pakke + 2 sk pr. pund.
Max vægt 20 pund i København, 5 pund i andre byer.

Takster 1.4.1875 – 30.9.1888 (landsporto)

Fra 1.4.1875 ændredes omregningen til 1 skilling = 2 øre.
12 øre pr. pakke med tillæg 4 øre pr. pund.
Angiven værdi: 8 øre pr. 200 kr. eller del deraf.

Takster 1.1.1875 – 30.9.1888 (lokalporto)

8 øre pr. pakke med tillæg 4 øre pr. pund.
Angiven værdi: 4 øre pr. 200 kr. eller del deraf.

 

Takster 1.10.1888 – 30.9.1902 (landsporto)

Fra 1.10.1888 skulle der benyttes postvæsenets adressebreve til 1 øre stk. Indtil 3 alm. pakker kunne sendes på samme adressebrev.

Takster 1.10.1888 – 30.9.1902 (lokalporto)

Lokale pakker kostede 8 øre mindre end en tilsvarende pakke til stationsporto (landsporto).

Takster 1.10.1902 – 14.3.1962  (landsporto)

Max vægten for landsportopakker var 50 kg.

Lokalporto

Max vægt 5 kg (København dog 10 kg)
indtil 1914, hvor den blev 50 kg.

Nærzonetakst – Fjernzonetakst

Det var nærzonetaksten der indførtes 1.6.1933 for indenlandske pakker. Inden for nærmere angivne zoner, fastsattes taksten til 40 øre for pakker indtil 5 kg. Dette var en nedsættelse i forhold til den hidtil gældende takst – landsporto.

Nærzoneporto gjaldt for pakker, der  befordredes inden for følgende områder:
1) Sjælland med Møn
2) Lolland-Falster med omliggende øer
3) Fyn med omliggende øer
4) Samsø
5) Læsø
6) Anholt
7) Bornholm. Jylland inddeltes i 6 zoner fra øst til vest, således at der gjaldt nærzonetakst for pakker, når afsendelsesposthus og adresseposthus enten var beliggende i samme zone eller i to nabozoner.

 

 

Den 15. maj 1935 (Lillebæltbroens åbning) blev nærzoneportoområderne udvidet. Det samme skete, da Storstømsbroen åbnede 26. september 1937.
Her blev Sjælland og Lolland-Falster én zone.

Nærzonetaksten blev afskaffet 15. marts 1962.

Udlandspakker til indlandstakst

Ifølge O.M. nr. 50/1945, 28. november, kunne personale ved UNRRA, der var tjenstgørende i Tyskland modtage pakker på op 4,9 kg.

Pakkerne blev takseret efter dansk indenrigstakst til København. De blev karteret til Kbh.Omk., hvorfra de vidersendtes til Army Post Office, Kastrup.

Taksten for voluminøse og forsigtig pakker er angivet med røde tal i tabellen.

Forsøg med lokalpakker 1985

P&T indførte ved visse kontorer i Jylland et forsøg med lavere takster for pakker, der sendtes lokalt i perioden 1. juni til 30. november 1985.

Herning og Randers posthuse har været med i ordningen – måske flere – for annonceringen skete lokalt og ved direkte breve til beboerne i de berørte områder. Ordningen gjaldt til og fra postnumre: 8900 Randers, 8950 Ørsted, 8961 Allingåbro, 8963 Auning, 8981 Spentrup, 8983 Gjerlev J og 8990 Fårup.

I Herning var det postnumre 7400 Herning, 7451 Sunds og 7480 Vildbjerg. Betingelsen var, at pakken skulle sendes til og fra de lokale postnumre. Gebyrer som ekspres og forsigtig var de samme som landsportopakker. Forsøget blev ikke forlænget, da man ikke kunne konstatere en stigning i antallet af lokalpakker.

Postvæsenenet skrev i brochuren: Lokalpakken bliver kørt ud, så den med garanti er fremme den følgende hverdag og normalt først på formidddagen.

Denne side med Værdibreve er fra

Dansk Posthistorisk Håndbog bind 1.