Med postloven 1851 fik man en enhedsporto for breve. Landsportoen for et brev af 1 qvint (15 gram) blev fastsat til 4 R.B.S. uanset afstanden i Kongeriget. I København havde Fodposten siden 1806 besørget breve, men uden frimærker.

Først den 1. maj 1851 kom der et frimærke, 2 R.B.S. til frankering af lokale breve i København.

I cirkulære nr. 23 af 9. dec. 1865 blev det meddelt, at fra samme dato skulle alle postkontorer og postekspeditioner, som distribuerede breve, modtage by- og distriktsbreve til omdeling og aflevering. ”Omdeling” betød, at breve til byen skulle omdeles på samme tidspunkter, som den øvrige post (stationsbrevene) blev omdelt, og ”aflevering” (udlevering) var møntet på de breve, som postkontorerne havde modtaget fra byen til landdistrikterne, og som blev afhentet af en privat landpost på postkontoret.

Fra 1.9.1870 trådte en ny lønningslov i kraft, hvilket betød at den indtægt, som posthuset tidligere havde haft ved omdeling af de ved samme posthus indleverede lokale breve uden frimærker, fremover tilfaldt statskassen. Man forpligtede samtidig posthusene til at besørge enhver form for lokalforsendelser til indtægt for statskassen.

Indtil 29.2.1888 blev tjenestefrimærker på lokale breve, der indleveredes ved et brevsamlingssted og bestemt til omdeling i dettes distrikt erklæret for ugyldige. Bestemmelsen blev sløjfet pr. 1.3.1888.

2 Skilling lokalbrev fra Helsingør til Valdemarslund, som var beliggende i Helsingør Postkontors distrikt.

Distriksbrev frankeret med 2 Skilling
sendt fra Nykjøbing i Sjælland til Ellinge.