Breve . Landsporto

Med postloven 1851 fik man en enhedsporto for breve. Samme takst uanset, hvor langt brevet skulle inden for kongeriget. Samtidig indførte man frimærket, der udløste en rabat på portoen. Seks skilling for et brev, men kun 4 skilling, hvis det var forsynet med frimærke.

Det var foreskrevet, at datostemplingen skule ske på adressesiden, men vi kender flere breve bl.a. fra Varde, hvor man har benyttet seglsiden – bagsiden.

Samtidig med frimærkets indførelse, blev alle posthuse tildelt et stumt stempel til annullering. De posthuse, som ikke tidligere havde fået et dagstempel, fik nu tildelt et sådant, og det skulle stemple på brevet forside. I starten skulle stemplet binde frimærket til brevet i tilfælde af, at frimærket gled af brevet undervejs.

Med cirkulære af 15.4.1851 ændrede man dette til: ”Stemplets Ringe bør samtlige staae rene og klare paa Frimærket, uden at nogen Deel af samme falder paa Papiret”. Forinden havde man haft problemer med stempelfarven, idet farven fra nogle posthuse kunne fjernes og frimærket kunne genbruges. Derfor indførtes blækannullering fra 8.4.1851 indtil en bedre stempelsværte var fremskaffet. Dette skete d. 16. april samme år. Hensigten var formentlig, at mærkerne kun skulle blækannulleres, men cirkulæret med den nye ordre blev tolket meget forskelligt landet over. Nogle steder annullerede man slet ikke med blæk, andre steder brugte man både stempel med den dårlige sværte og blæk; og nogle steder anvendte udelukkende blækannullering. Det var formentlig den blå stempelfarve, som skabte problemerne.

Frimærkefrankerede breve fra april måned 1851 – Aprilbreve – er mere eftertragtede end tilsvarende breve en måne

Frimærkeløse breve 1851-1.4.1871

Med frimærkets inførelse 1.4.1851 fik man enhedsporto i hele kongeriget – 4 R.B.S., men det var stadig muligt at betale kontant. Det kostede 6 R.B.S., som enten afsender eller modtager skull ebetale. Ifølge cirkulære 6/1868 ophører al kontant frankering af forsendelser til ind- og udland fra 1. april 1868. Der kan dog stadig findes ufrankerede forsendelser: Det kan være som ufrankerede kassebreve, Franco breve forudbetalt, Portobrev med rødkridt “6”, Anbefalet brev, Adressebrev for pakke over 5 kg, Telegramkuvert med indhold eller udlandsbrev

Ulovlig frankering, efterporto 2, 4 og 6 sk.

Forkert placering af frimærket.
Det var ikke ligegyldigt, hvor man anbragte frimærket på et brev. Det skulle være i øvre højre hjørne. Valgte man en anden placering blev frimærket betragtet som ”ikke gyldigt”.

Frimærket kunne i princippet dække over en frankopåtegning. Ved en frankopåtegning havde afsenderen betalt 6 sk. kontant og så kunne overbringeren af brevet måske selv have påsat et 4 sk. frimærke og tjent de 2 sk. Påtegningen ”Franco” på brevet var derfor heller ikke tilladt, hvis brevet var frimærkefrankeret.

Dette gjaldt i tiden frem til 1.4.1868. Derfor blev der opkrævet følgende porto:

1.4.1851-24.7.1851
Pr. lod 6 sk. minus fradrag for frimærke, der blev opkrævet hos afsender.

25.7.1851 – 11.7.1858
Pr. lod 6 sk. uden fradrag for frimærke, der blev opkrævet hos modtager. Man så bort fra den påsatte porto.

12.7.1858 – 31.3.1868
Pr. lod 6 sk. minus fradrag for frimærke. Den manglende porto blev opkrævet hos modtageren.

Nyt portosystem

Fra 1.1.2003 indførtes et helt nyt system for bestemmelse af portoen for breve. Der skulle nu skelnes mellem Standardbreve, Storbreve og Maxibreve. Portoen skulle  betales efter størrelse og vægt.

Standardbrevet måtte højst veje 50 g.

Storbreve kunne være lidt større end C4 kuverter og havde 5 vægtgrupper. Max tykkelse 2 cm.

Maxibreve er ikke særlig samlervenlige og taksterne for disse er ikke medtaget. Disse breve måtte veje op til 2 kg. og være 60 cm lange.

De anførte takster er for frimærkefrankerede forsendelser.
Postvæsenet ydede rabatter på hjemmefranko frankeringer for at undgå frimærkefrankerede breve.
Selv om mængden af breve er for nedadgående, udgiver PostNord stadig en mængde nye frimærker hvert år.